Genbrug i Za´atari
I Jordan ligger der en stor flygtningelejr tæt på grænsen til Syrien. Den hedder Za’atari. Den åbnede i 2012, og i dag bor der over 80.000 mennesker. Det gør lejren til Jordans femte største by. Det betyder blandt andet, at der bliver produceret rigtig meget affald i Za’atari.
Vandmangel i Jordan
Jordan er et af de tørreste lande i verden. Temperaturen stiger og får vandet til at fordampe. Samtidig er befolkningen vokset, fordi mange mennesker er flygtet til Joran fra krigen i Syrien. Der bliver altså mindre og mindre vand, men flere og flere der skal deles om det.