Kan man flygte fra klimaet?
Hvad sker der med vejret? I Bangladesh lever mennesker som flytninge på grund af forandringerne i klimaet. I fremtiden vil millioner blive drevet på flugt, og en del af landet kan forsvinde, mener forskere.
Tekst: Hakon Mosbech
Foto: Anders Birch – Face the Climate
Efter oversvømmelsen blev alt forandret. Musamad Jharna Begum skubber båden i vandet. Sammen med sine tre børn padler den 26-årige kvinde gennem bølgerne. Hun lægger til og vader ud på en lille jordhøj omgivet af vand. ”Det her er mit gamle hus,” siger hun. ”Alt er skyllet væk. Mine ejendele er forsvundet. Jeg har hverken båd eller net til at fiske og forsørge familien.” Den yngste datter Daisy pjasker med lidt vand, men Jharna tysser på hende. ”Jeg tager tit herud for at huske mit gamle liv.” Rundt om hende strømmer tidevandet ind i det, der engang var byen Gabura i det sydlige Bangladesh. Nu er husene enten helt smadrede eller oversvømmede. Jharna Begum bor i dag i en slags flygtningelejr på det dige, der omkranser byen. Det er det eneste sted, vandet ikke kan nå dem. Så her er tæt pakket med mennesker.
Familiens hus er på størrelse med et to-mands telt. Det er bygget af bjælkerester fra det ødelagte hus, bambuspinde og presenninger fra nødhjælpsorganisationer. Den lille familie og resten af de over 30.000 indbyggere i Gabura er blevet klimaflygtninge. De er blevet tvunget til at forlade deres hjem. De kan enten bo i teltlejren på diget eller flytte ind til en af de store byer.
Hvad sker der med klimaet?
”Klimaflygtninge er ikke noget, vi blot vil se i fremtiden. Det er noget, vi ser nu - endda i tusindvis,” siger Doktor Atiq Rahman, som er klimaforsker i Bangladesh. Bangladesh er et fladt land. Gennem landet strømmer store floder med smeltevand fra bjergene i Himalaya. Nogen kalder landet for Himalayas nedløbsrør. Derfor er oversvømmelser og cykloner ikke noget nyt. Det nye er, at de kommer meget oftere og meget voldsommere. Før i tiden kom den type oversvømmelser måske hvert tyvende år. Men nu kommer de næste hvert eneste år. Når der er store oversvømmelser kommer der også saltvand ind fra havet. Det ødelægger landbruget. Når oversvømmelser og storme er så kraftige ødelægger de digerne, som beskytter byerne langs kysterne.
Det var det, der skete for familien Begum og resten af Gabura. 25. maj ramte cyklonen Aila det sydlige kystområde så voldsomt, at diget rundt om byen blev smadret flere steder. Vandet væltede ind i husene, og folk måtte svømme gennem bølgerne for at kravle op på diget. ”Jeg var bange for, om vi ville overleve,” husker Jharna Begum. Hun svømmede med datteren Daisy på ryggen for at kæmpe sig i sikkerhed. Mange andre familier var ikke så heldige. En sortklædt kvinde, Musamad Bilkis Begum, står og kigger tomt ud i luften. Hun mistede sit 4-årige barn på grund af oversvømmelserne. ”Jeg har grædt hele tiden siden, hele tiden. Men nu kan jeg ikke græde mere,” siger hun. Mindst 191 personer døde på grund af oversvømmelserne. Det var mest børn, der ikke kunne svømme gennem vandet. 3,6 millioner mennesker er blevet påvirket af cyklonen, og 750.000 er blevet hjemløse. Selv om der er gået måneder siden cyklonen kom, står flere landsbyer i området lige som Gabura stadig under vand. ”Folk har mistet deres hjem og deres udstyr til at arbejde. Deres marker og rejefarme er ødelagt. Der er mangel på fødevarer. Toiletforholdene er dårlige, og mange mennesker bliver syge” siger folk fra nødhjælpsorganisationen Ledars.
I Bangladesh bor der cirka 150 millioner indbyggere. Landet er kun lidt over tre gange så stort som Danmark. Så Bangladesh er allerede et af verdens tættest befolkede lande – og et af de fattigste. Forandringerne i klimaet får kæmpestor betydning for millioner af mennesker. For der er ikke mange andre steder at flytte hen. Forskerne mener, at mellem 7 og 20 % af landet ude ved kysten forsvinder i løbet af de næste 20 år. Hvis det sker, bliver 30 – 40 millioner mennesker hjemløse.
Tilbage i landsbyen forsøger Jharna at få en hverdag til at fungere. Hendes fiskerbåd er skyllet væk, så hun arbejder for regeringen med at genopbygge diget rundt om landsbyen. Genopbygningen er en kamp imod tiden. ”Hvis diget ikke bliver bygget, er vi i knibe,” siger Jharna, da hun efter endt arbejdsdag hviler sig i skyggen.
Vand er mere end nogensinde blevet en del af livet – og døden – i Gabura. ”Vi er afhængige af regnen, men hvis den kommer for voldsomt, vil den ødelægge os.” Mens vi snakker, åbner himlen sig. Stråler af regn drøner ned fra oven. Det hamrer imod mudderet på diget og trommer på teltskurenes presenninger. Alt liv i lejren er stoppet.
Baby og skolen
Den ældste datter, Baby på 10 år, fortæller, at hun frygter, hvad der skal ske med familien, hvis der kommer endnu en oversvømmelse. ”Hvor skal vi så tage hen? Jeg håber bare, den ikke kommer igen.” Baby plejer at gå i skole, men lærerne er rejst. Skolen er oversvømmet. I de rum, der kan bruges, bor der mennesker. Lige som resten af familien, og de fleste i byen, vil hun bare vende tilbage til sit gamle liv. Selv om alle var fattige før, var det en hverdag, der fungerede. ”Jeg håber bare, at diget bliver genopbygget, så vandet kommer væk. Så kan vi få vores liv tilbage,” siger hun. Regnen er stoppet. Børnene begynder at lege igen
