Det røde skovmenneske er truet
Orangutangen er en menneskeabe ligesom chimpansen og gorillaen. Chimpanser og gorillaer klatrer udmærket, men de lever normalt på jorden. Orangutangen derimod lever højt oppe i træerne Orangutangens arme er dobbelt så lange som dens ben. Den kan godt gå på bagbenene på jorden, men den er skabt til armgang og klatring. Fordi orangutangen er så tung, springer den ikke rundt mellem træerne som andre aber - den risikerer nemlig at grenene knækker. I stedet kan den sætte sig i toppen af et træ og gynge frem og tilbage, til træet bøjer helt over til det næste træ.
En voksen orangutang han vejer mellem 55 og 90 kg og en voksen hun mellem 35 og 50 kg. En orangutang kan blive op til 60 år. Orangutangen er drægtig i 233-263 dage, og bliver typisk gravid første gang i en alder af 10 år. Herefter vil hun i gennemsnit lade sig parre hver 7.-8. år. Det hænger sammen med, at en orangutangunge har kontakt med sin mor i længere tid end hos nogen anden menneskeabe. Den bliver båret af moren til den er 2-3 år gammel og holder sig stadig tæt på hende, når den er 7-8 år. Ligesom menneskebørn kan orangutangen ikke klare sig selv de første år. Moderen skal lære ungen at klatre i træer, hvilken mad den kan spise, hvilke dyr den skal passe på, hvordan man bygge reder og meget mere.
Menneskeaben, der kan spise med pinde
Orangutangen spiser mest frugt, men den kan også æde blade, blomster, honning og insekter. Det er et klogt dyr, som er dygtig til at bruge redskaber og andre smarte opfindelser. Ud af blade og grene kan den konstruere en parasol, hvis solen bager. Eller den kan lave en paraply eller regnjakke, når troperegnen pisker ned. Når den har spist en saftig frugt eller noget andet snasket føde kan den finde på at tørre sig om munden med et blad. Den kan også bruge blade som en slags handske, hvis en frugt har torne. Og blade bruges også til at samle vand op med. Orangutangen kan faktisk også bruge pinde til at få insekter ud af deres bo eller honning ud af et bistade.
Den truede orangutang
Orangutangen er meget truet. Det skyldes især, at regnskoven, som den lever i, fældes. Et andet alvorligt problem er, at ungerne bliver fanget for at blive solgt. (ofte bliver moren skudt, når man fanger en unge).
Man regner med, at der er cirka 50.000 vilde orangutanger tilbage i naturen. Af dem lever cirka 45.000 på Borneo. Her bliver der fældet meget regnskov. I de sidste 20 år er op mod 80 % af orangutangens levesteder forsvundet. Skoven forsvinder på grund af brande, fordi der skal anlægges palmeolieplantager og for at sælge træet. Eksperter fra FN´s miljøprogram mener, at den vilde orangutang kan være udryddet om 15-20 år.
Hvad er der med den palmeolie?
I orangutangernes hjemlande, Indonesien og Malaysia, produceres 85 % af verdens palmeolie. Palmeolien sælges til de vestlige lande. Olien bruges i mange forskellige produkter som is, chokolade, kiks, chips, tandpasta, sæbe og kosmetik. På varedeklarationerne står der vegetabilsk olie. De to lande tjener mange penge på olien, som er en vigtig del af deres økonomi. For at få plads til de store palmeolie plantager fælder man store arealer i regnskoven. Regnskovens dyr kan ikke leve i plantagerne. Der er forskellige organisationer, der arbejder for, at plantagerne bliver mere bæredygtige. Det betyder, at der skal tages hensyn til dyrelivet, naturpleje og genplantning af regnskoven.
Danske Lone Dröscher Nielsen driver verdens største rehabiliteringscenter for orangutanger. Centeret er en del af BOS (Borneo Orangutang Survival Foundation) og støttes af Redorangutangen.dk, der også støtter beskyttelse af regnskov og genplanting af allerede fældede områder