Fremtiden på skoleskemaet
I Zambia lever mange fattige af at fælde træer og sælge det som trækul. Det er ikke så godt for naturen. Og når træerne forsvinder, har befolkningen ikke noget at leve af. WWF har et projekt, som tager naturen med ind i klasseværelset. Her lærer eleverne, hvordan de kan passe på miljøet og samtidig få mad på bordet.
Tekst: Karoline Rahbek,
Foto: Karoline Rahbek WWF
Under et gammelt træ sidder en flok børn og unge i læ for den brændende sol. En af dem er Kelvin Hamatwi på 18 år. Han har lige læst et digt op. Digtet handler om forandringerne i klimaet. Kelvins ansigt er alvorligt, og man se på ham, at han har oplevet meget på trods af hans unge alder.
Kelvin går på Nalutanda Basic School sammen med 954 andre børn og unge. Den støvede jordvej, der fører op til skolen, går hen over en flod. Før i tiden vrimlede floden med fisk. I dag er den helt tørret ud. Landskabet er tørt, og man ser kun små halvt visne buske og nogle enkelte akacietræer. Før i tiden var området frodigt, og der var masser af træer, så langt man kunne se. I dag ser man i stedet for den ene sæk efter den anden med trækul.
Sækkene står langs med vejen, der går fra syd til nord, hvor hovedstaden Lusaka ligger. Det er kun akacietræerne, der er tilbage. De har ingen værdi for den fattige befolkning. Deres rødder er for bløde til at kunne brændes som trækul.
Naturens værdi
Kelvin ser rundt på de andre i gruppen. De sidder stille og lytter. Først taler han langsomt og med lav stemme. Men så retter han sig op og slår ud med armene: ”Det er vigtigt, at vi passer på naturen og ikke fælder træerne,” siger han. Kelvin og hans klasekammerater har lært om naturens betydning for dem i skolen. De har været en del af WWF’s projekt med undervisning i miljø i skolerne. Foreløbig har mere end 8000 elever fået undervisning i emnet. Pointen er, at naturen får større værdi, hvis man udnytter den på en bæredygtig måde. For så er den der også i fremtiden.
Kelvin fortæller
”I stedet for at fælde træer, går vi i dag ud og samler træ, der alligevel er gået ud. Så går det ikke til spilde. Vi lærer at lave borde og bænke af træet. Dem kan vi tage med hjem eller sælge på markedet,” fortæller Kelvin. De andre unge nikker. De har fået en masse ny viden, som de kan tage med hjem til deres landsbyer. ”Min familie forstår godt, hvorfor vi ikke skal fælde træer til trækul. Det hænger sammen med de voldsomme oversvømmelser og den tørke, vi oplever for tiden.” Alle eleverne på skolen har problemerne tæt inde på livet. Kelvins digt fortalte hans historie. Digtet handlede om familiemedlemmer, der var døde – om veje, der blev skyllet væk – og om floden, der er tørret ud, og derfor ikke kan give mad på bordet.
Undervisning er løsningen
David Sichalwe har været lærer på Kelvins skole de sidste fire år. Han fortæller, at miljøundervisningen ser ud til at være en del af løsningen. ”Folk, der lever her, kæmper med store problemer,” fortæller han. ”Man kan ikke bebrejde dem, at de fælder træer til trækul eller ulovligt skyder dyr. De er fattige og kæmper for at skrabe penge sammen til det næste måltid mad til familien. Vi lærer eleverne, hvordan de kan tjene penge på andre måder, og samtidig passe på naturen. Det er livsnødvendigt for vores børn og børnebørn, at naturen også er det i fremtiden,” slutter han.
Faktaboks:
WWF’s projekt er startet i det sydlige Zambia i de to distrikter Mumbwa og Monze. Det er landområder med mange fattige mennesker. 18 skoler og cirka 8000 børn har fået undervisning i miljø siden 2006, hvor projektet startede.
I området er der børn, der ikke har råd til at gå i de offentlige skoler. Nogle af dem går i skoler, som kaldes ”community schools”, andre kommer slet ikke i skole. For de børn har WWF oprettet klubber, hvor børnene kan komme om eftermiddagen og få undervisning.
Børn, unge og voksne har sammen prøvet forskellige ting. Lige fra at dyrke svampe og citrusfrugter til biavl og opdræt af fisk. Projektet har været en succes. I Zambia er undervisningsministeriet i gang med at lave lokal undervisning i miljø i rest
