Havet spiser Tuvalu.
Den lille ø-nation Tuvalu i Stillehavet kan blive det første land, som helt forsvinder på grund af den globale opvarmning. Måske sker der allerede om 40 – 50 år. Her kan du læse historien om Seti Maumau og hans familie . De bor i Tuvalus hovedstad Funafuti.
Tekst: Rasmus Thirup Beck
Foto: Anders Birch – Face the Climate
Forestil dig, at du bor et sted i Danmark eller kender nogen, der bor et sted, hvor du rigtig godt kan lide at være. Det er et sted lige ud til vandet. Det kunne være Maribo på Lolland. Men en dag forsvinder det sted, du holder allermest af. Hvad tænker du? Hvad føler du? Er du vred? Er du ligeglad? Er du ked af det? Begynder du at græde? Du får samtidig at vide, at mange kunne have gjort noget for Maribo, for vandstanden skyldes den globale opvarmning, som vi alle har et ansvar for.
Klimaforskere siger, at Tuvalu vil være det første land, der forsvinder fra verdenskortet. Tuvalu vil være oversvømmet om 40 – 50 år. Hvordan kan det nu ske? En af grundene er, at verdenshavene stiger. Det gør de blandt andet, fordi isen på polerne smelter. Desværre ser det ud til, at isen smelter hurtigere, end forskerne havde regnet med, og det er så Tuvalu, der først bukker under.
Setis historie
Nu skal du læse om Tuvalu og hvordan den globale opvarmning er kommet tættere på det lille land. Tuvalus hovedstad hedder Funafuti. Her bor Seti Maumau. I denne artikel bliver han kun kaldt Seti.
Seti skal ud for at fange fisk til familiens aftensmad. Han trækker sin kano i vandet. Han beder til gud om en god fangst. Seti kigger over til den anden kyst, som kun ligger 80 meter fra det sted, hvor han står med sin kano. Her kan han se, at børnene kaster sig rundt i Stillehavets bølger. Vandet er børnenes bedste legeplads. På Tuvalu er havet en vigtig del af alles liv. Der er vand alle steder, og befolkningen er tæt på havet lige meget, hvor de står, går og bor. Folk, som Seti, fanger deres mad i havet. Folk fra Tuvalu området siger, at de har saltvand i blodårerne.
Havet kan dog også være folkets største fjende. Havet æder sig nemlig ind på Tuvalu. Det er nemt, for intet på øerne er højere end 5 meter. Til sammenligning er 5 meter cirka som højden på en almindelig dansk villa.
En torsdag skete der noget
En ganske almindelig torsdag oplevede Seti en vandstigning. Han var lige kommet hjem fra sit arbejde i Tuvalus lille lufthavn, hvor han arbejder som altmuligmand. Han kom hjem til sine 6 børn, som fylder huset med deres skrål, latter og leg. Setis kone fletter blomsterkranse af farvede palmestrimler. Dem sælger hun til turisterne i lufthavnen. Setis mor på 80 år tager sig en lur brorens hus. Setis søster bor der også. Husene ligger helt tæt på hinanden og fungerer som et fælles hus. Søsterens hus bliver mest brugt som køkken. Hele familien spiser og sover hos Seti.
Denne torsdag var det omkring fuldmåne. Når der er fuldmåne, er tidevandet højest, og vandet begyndte at pible frem fra undergrunden. Vandet steg 10 – 20 – 30 centimeter. Så længe vandet ikke stiger mere end det, er det bare en ny legeplads for børnene. Denne torsdag var vandstigningen heldigvis kun med til at give børnene en ny legeplads for en tid.
Men Seti vil altid være bekymret for, om vandet holder sig nede. For når højvandet er voldsomt, og der er lidt blæst, kan det koste mange ulykker. Det skete i april 2006, hvor højvandet og blæsten fik ødelagt huse og hytter. Dyr blev skyllet væk, og nogle familier måtte bo på en af Funafutis skoler i 2 – 3 dage. Setis grise blev skyllet bort. Seti bliver mindet om april 2006 hver gang vandet pibler frem. Når der kommer store bølger, tænker Seti altid på, hvad der nu vil ske. Kommer der en orkan eller en tidevandsbølge, som kan ødelægge alt?
Seti bor langt fra de forskere, der mener at Tuvalu vil forsvinde om 40 – 50 år, og Seti tror ikke helt på dem. Det burde han måske, for selv de lokale eksperter er ikke i tvivl om, at der er konkrete tegn på klimaforandringerne. Hilia Vavae er leder af Tuvalus Meteorologiske Institut. Hilia fortæller, at oversvømmelserne er blevet mere regelmæssige. Nu kommer de ved fuldmåne 6 ud af årets 12 måneder. Store bølger skyller også i større grad ind over de beboede områder. Fx blev 3 ugers arbejde på Funafutis kommende nye havn skyllet væk.
De kraftige bølger ved højvande fører langsomt det sand og jord, som udgør selve landet, væk. Tepuka er en af de øer, der har lidt. For fem år siden var det en tropisk perle med høje palmer og kridhvidt sand. Nu er det bare en flad brun klippe. En tropisk orkan og Stillehavet har taget resten. Hillia tror på, at verden kan få vendt udviklingen, så Tuvalu vil overleve. Eksperterne mange 1000 kilometer fra Hilia er dog ikke helt sikre.
Troens betydning
Men hvorfor lukker Seti og andre fra Tuvalu øjnene for klimaforandringerne. Hilia fortæller, at folk fra Tuvalu er et afslappet folk. De tager alt med ro. Hvis det stormer, løber de forvildede rundt og går i panik. Men allerede dagen efter har de glemt, hvad der er sket. Sådan er livet på Tuvalu. Folk tager det for roligt og tænker ikke 50 år ud i fremtiden.
En anden grund til, at Tuvalus befolkning ikke har taget videnskabsfolkene alvorligt, er deres tro. 96 procent af befolkningen er kristne. Da forskerne begyndte at blive bekymrede for Tuvalus fremtid, fandt præsterne straks hjalp i Bibelen. I historien om syndfloden og Noahs pagt med Gud, lovede Gud ikke at oversvømme jorden igen. Øernes præster fortalte folk, at de ikke skulle vare bange, for Gud vil redde Tuvalu.
Uddannelse er vigtig
Hjemme i sin hytte, omgivet af sine seks børn, sin kone, sin gamle mor og resten af familien, har Seti en drøm. Hans største drøm er, at hans børn får sig en uddannelse og en familie, og at Tuvalu bliver ved med at være et stille og fredeligt sted, ligesom det altid har været. Hvis det ikke kan lade sig gøre – hvis Tuvalu bliver spist af havet – så er Seti dog klar til at flytte. Så vil han gerne bo i et land som Australien eller New Zealand. ”Hvis videnskabsfolkene har ret, så kan mine børn ikke blive gamle her. Det vil jeg forberede dem på. Jeg tror ikke personligt, at det kommer til at ske. Jeg tror, de kommer til at leve deres liv på Tuvalu – men som sagt: Man kan lige så godt forbere
