Da orkanen Stan ramte Guatemala.
I 5 dage hærgede orkanen Stan. Regnen piskede ned. På TV så vi billeder af katastrofen. Men fem år efter er der ingen historier om Guatemala og orkanens ødelæggelser. I Guatemala er der ingen forsikring, der dækker tab af hus og jord. Læs hvordan orkanen gjorde mange mennesker fattigere.
Tekst: Per Bergholdt Jensen / Dorthe Nielsen
Foto: Per Bergholdt Jensen - IBIS
For fem år siden i 2005 blev Guatemala ramt af orkanen Stan. Vinden var ikke det største problem – det var vandet. I fem dage piskede regnen ned. Da den stoppede var meget forandret. Bjergskråninger var styrtet sammen, landsbyer var blevet begravet i mudder og mange hundrede mennesker var døde. Også floderne var forandrede – deres løb havde ændret sig.
I Guatemalas bjerge er de fleste mennesker maya folk. Mayaerne er Guatemalas oprindelige befolkning, og de boede i Mellemamerika i tusindvis af år før europæerne kom til, men nu er de blandt de fattigste mennesker i landet. Mange mayafamilier mistede alt under orkanen. Orkaner rammer nemlig de fattigste mennesker hårdest, fordi de bor i dårlige og skrøbelig huse og hytter, som nemmere bliver ødelagt. Når man er fattig i Guatemala er der ingen forsikring, som dækker tabene. Tusindvis af fattige mennesker måtte bo i telte i Guatemalas tågede og kolde bjerge. Den hjælp, der kom fra udlandet, nåede ikke ud til alle landsbyer. Nogen fik hjælp, andre måtte klare sig selv.
Landbrugsjorden blev ødelagt
Mens orkanen raser, ser vi billeder på TV, og måske bliver der samlet penge ind til dem, der rammes af katastrofen. Men når vinden har lagt sig og vandet er sunket, så hører vi ikke mere til den sag. Derfor ved vi ikke, at vanskelighederne fortsætter i mange år.
Når man besøger bjerglandsbyerne i dag, kan man se, hvilke problemer, de har. Flere steder er bjergene styrtet sammen. Vandmasserne har skyllet jorden væk og det er et alvorligt problem. Mayaerne lever af landbrug. I flere generationer har de gødet og plejet deres jord. Men nu har vandet skyllet dette arbejde ud i floderne. Vandet fra orkanen skyllede nemlig den frugtbare jord væk. Det, der er tilbage, er ufrugtbar jord fyldt med grus og sten. Når man høster, giver den slags jord selvfølgelig meget mindre udbytte. Familierne har derfor mindre at leve af selv og mindre at sælge. Som regel er landbruget den eneste måde, de kan tjene penge på.
Har orkaner noget med klimaændringer at gøre?
Orkaner har altid været en del af vejret i Mellemamerika og Caribien. Men i de senere år er orkanerne kommet oftere og de kommer med større styrke. Mange forskere mener, at det hænger sammen med den globale opvarmning. Havets temperatur hænger nemlig tæt sammen med udviklingen af orkaner. Jo varmere havet bliver, jo større er risikoen for tropiske storme.
Lidt mere om orkaner.
En tropisk orkan dannes i troperne over havet. Havet skal være varmt og luften skal være fugtig. Jo højere temperaturen er, jo mere vanddamp er der i luften. En tropisk orkan skal bruge enormt meget energi. Energien kommer fra fordampningen af havet. Hvis fordampningen er stor nok, kan orkanen blive ved med at udvikle sig. Havets temperatur skal være mindst 27º C, for at orkanen kan dannes. Når en tropisk orkan bevæger sig hen over havet, suger den mere og mere fugtighed op. Derfor regner det meget fra orkanens skyer. Hvis orkanen kommer ind over land, mister den kraften, fordi den ikke får mere fugtighed fra havet. Men det vand, som orkanen har hevet op af havet, det falder over de landområder, som den passerer. Det var det, der skete i Guatemala og andre steder i 2005. Der er orkaner hvert eneste år i Mellemamerika, Caribien og Mexico.
