Fra affald til brændstof
Hvede kan blive til plastik, biler kan køre på sukker, og kemikalier kan erstattes af svampe. Det lyder måske som Georg Gearløs opfindelser. Men det er kemi på højt plan. Og det kan være med til at nedsætte verdens CO2 udslip med 1-2,5 milliarder tons om året.
Tekst: Guri Kærulf Frandsen WWF
Foto: Vin J Toledo WWF-Canon
Opskriften er enzymer og andre mikroorganismer. Mange produkter fremstilles af olie. Men hvis man blander de rigtige ting, kan vi bruge naturens egne ressourcer i stedet for. Forskere er i gang med at blive klogere på, hvad enzymer kan gøre for at begrænse brugen af kemikalier og udledning af CO2.
Når forskerne har en ide, skal den afprøves. Det sker fx på et bioraffinaderi. Ved at bruge enzymer og andre mikroorganismer kan man bruge planter til at lave brændsel, plastik, smøreolie og endda medicin. Planterne og enzymerne bruges i stedet for olie.
Bioraffinaderierne kan være med til at spare milliarder af tons CO2. Teknologien er klar. Men der skal også være støtte fra politikerne. Og så skal der investeres penge i projekterne.
Den brasilianske model
I Brasilien er man langt fremme med at bruge naturens egne ressourcer til at lave brændstof af. I Brasilien dyrkes mange sukkerrør, og de kan bruges til at lave bioethanol. Det kan nemlig laves af planter, der indeholder meget sukker og stivelse. Den form for bioethanol bliver kaldt for 1. generation, fordi det er lavet af råvarer. Problemet er, at man bruger råvarer, som man ellers kunne have spist. Derfor arbejder forskerne på det, som de kalder 2. generation. Her laver man, ved hjælp af enzymer, bioethanol af restprodukter fra græs, halm, sukkerrør og majsstængler. Her bruger man altså ikke fødevarer, men noget der bare ville gå til spilde. På den måde kunne man spare 1 – 2,5 tons CO2 om året.
Enzymer bliver allerede brugt til at lave mange produkter, som vi kender fra vores hverdag. Madvarer, tøj og vaskepulver kan laves med større hensyn til klima og miljø. Brugen af enzymer er vigtig for klimaet. Man kan udnytte råvarer bedre. Man kan bruge mindre vand og energi, når man producerer varer. Man kan undgå at bruge kemikalier. Og så er enzymer naturens helt egen opfindelse. Naturen giver os allerede det, vi har brug for for at overleve. Derfor er det så vigtigt, at vi bevarer den.
3 eksempler
Man bruger enzymer til at gøre brød blødere, så det ikke bliver tørt. På den måde kan det holde sig længere, og der vil ikke blive smidt så meget brød ud. Man kan spare omkring 110 kg CO2 for hver ton brød på den måde.
Et andet eksempel handler om mozzarella ost. Her kan enzymer være med til at spare på mængden af mælk, når laver osten. Mælk er et produkt, der bruger meget CO2. Det kan give en besparelse på 230 kg CO2 for et ton mozarella
Når man producerer øl kræver det meget energi. Blandt andet bruges der energi på at få korn til at spire. Det bruges til den del af brygningen som kaldes maltning. En ny øl, Clim8Beer, kan ved hjælp af ny teknologi spare hele maltningen væk. Det betyder, at der kan spares 8 % CO2 på produktionen af hver øl.
Fakta om enzymer – naturens små eksperter:
Enzymer er et protein, der findes i alle levende organismer – også i kroppen. Et enzym kan kun én ting. Derfor forskes der meget i, hvad forskellige enzymer kan. Det er fx et bestemt enzym, der puttes i vaskepulver, for at opløse snavset på tøjet. Et andet eksempel er enzymet lysozym. Det er et enzym, der findes i spyttet i munden og kan dræbe bakterier.
Hvordan kan man så skaffe sig de enzymer, man skal bruge? Man kan indsamle mikroorganismer og dyrke dem i store tanke. Her fodrer man dem med fx soja, sukker eller kartoffelmel. I den suppe vokser svampe eller bakterier. Svampene og bakterierne kan frigive enzymer, som så kan bruges til det, de er eksperter i.
