GPS Krigerne
Med en skarp machete i den ene hånd og en moderne gul GPS i den anden bevæger en gruppe mænd sig gennem regnskoven. De kæmper for at bevare skoven. Mændene bor i verdens næststørste regnskov i DR Congo i Afrika. Men deres skov er i fare.
Tekst: Hakon Mosbech
Foto: Steven Achiam - Face the Climate
Dybt inde i regnskoven bevæger en gruppe mænd med macheter sig frem mellem træstammerne. De er på en mission for at redde deres liv. Junglen damper af fugtig varme. Der er træer, planter, lianer og rødder, der slynger sig mellem farvestrålende blomster. Man kan høre insekterne, frøerne og fuglene, der kvidrer og skriger. Der er mørkt hernede, langt under de tætte trækroner. Enkelte striber af lys spiller mellem bladene. Lyset spejler sig i de små søer i underskoven. Mændene går, en efter en, ud i det brungrumsede vand. ”Det er farligt,” siger Dieudonné Nzabi, lederen af gruppen. ”Her er slanger og igler og giftige fisk.” Mændene virker ligeglade. De tilhører pygmæ- og bantu-stammerne. De har levet i regnskoven altid. De vandrer hurtigt frem gennem vandet på bare tæer. De er ude for at redde deres skov. ”Har I koordinatorne,” råber Dieudonné. ”Ja,” svarer en af mændene, enbantu-høvding. ”Breddegrad:S0078711 ...” Normalt har mændene flitsbuer, giftpile og jagtfælder med i skoven. I dag hænger en gul GPS-modtager om halsen.
Congos regnskov
Vi er midt inde i Afrikas grønne hjerte. I Den Demokratiske Republik Congo, et land på størrelse med hele Vesteuropa. Her ligger verdens andenstørste regnskov efter Amazonas.
Set fra luften er skoven gigantisk og tæt. Man tænker, at her findes intet, der er skabt af mennesker. Men man tager fejl. I skoven løber et skjult system af tusindvis af stier, hvor mennesker lever deres liv. Fra luften kan man pludselig se, at der er huller i skoven. Hullerne er brunlige områder, der fortæller, at her er skoven fældet.
Regnskoven står til at miste et område på størrelse med Frankrig de kommende år, mener eksperter. Rydningen af skoven er en trussel imod det mylder af liv, der findes i den tætte jungle. De tropiske skove dækker cirka 7 % af jordens overflade. Men mere end halvdelen af alle plante- og dyrearter i verden findes her. Men fældningen rammer i høj grad også mennesker. 40 millioner ud af Congos befolkning på 65 millioner er afhængige af skoven. De jager, fisker, samler frugter og planter grøntsager i skoven. Skoven er befolkningens supermarked. Samtidig er skoven er også deres kirke, apotek, arbejdsplads og gemmested. ”Al lykke kommer fra skoven,” forklarer Bosoki Bekalola, som er med i gruppen. ”Alting kommer fra skoven.”
Bosokis gruppe blev dannet for nogle måneder siden. Landsbyen fik besøg af Diedonné Nzabi, som arbejder i en organisation, der forsøger at beskytte miljøet. Bosoki og resten af gruppen er blevet udvalgt til at kortlægge skoven rundt om deres landsby. Ved hjælp af GPS-teknologi skal de lave et kort over regnskovens floder, jagtområder, hellige steder og grænsen til nabolandsbyen, som er markeret af et træ ved navn Bokungu. Dermed håber de, at skovhugstfirmaerne og staten vil respektere, at landsbyen Manga har ret til den skov, de altid har levet af. Projektet var for begge landsbyens stammer. Både bantuer og pymæer. Pygmæer er et skovfolk, som ikke blver særlig høje – i gennemsnit mellem 135 og 155 cm.
”Skoven er vigtig for klimaet, for den opsuger kulstof,” fortalte Nzabi. ”Så hvis I har et kort, der viser, at skoven er jeres, så kan I måske få penge for at beskytte træerne, så de ikke bliver fældet.” De udvalgte blev undervist i, hvordan en GPS fungerer, hvad et kort er, og hvorfor de skulle kortlægge skoven. Gruppen lærte, hvordan forandringerne i klimaet og fældning af skoven hænger sammen. Træerne holder på kulstoffet, men når de bliver fældet, kommer der mere CO2. CO2 kan ændre klimaet. Nzabi snakkede om love og regler. Han tegnede kort og grænser på tavlen til hans fingre var blå af kridt. En høvding i grøn træningsdragt og viltert overskæg rakte fingeren i vejret: ”Indtil nu troede vi, at vi ejede skoven. Nu indser vi, at det gør staten. Vi har lært rigtig meget.” ”Der bliver fældet mere og mere skov. Det er an alvorlig trussel for den globale opvarmning,” siger miljøeksperten Roger Muchuba. Skovene er vigtige, da træerne optager CO2 udledningen. Et land som Indonesien har ikke meget industri. Alligevel er det blandt verdens største CO2-udledere. Det er fordi, der bliver fældet store områder med skov i landet. Også lande som Brasilien og DR Congo ligger meget højt. Miljøorganisationer mener, at beskyttelsen af skov derfor er blandt de mest effektive måder at dæmpe udledningen af klimagasser. Det kræver ikke udvikling af ny dyr teknologi at holde op med at fælde træer.
Skolen i skoven
Tilbage i Manga er Bosoki og de andre GPS-elever snart klar til at tage på GPS ekspedition. I sandet har de skitseret et kort over skoven. Der er jagtområder, kilder, floder, grænser, marker og hellige steder. De når at skrive det hele over på et papir, inden regnen kommer væltende og vasker det hele væk. De viser det til landsbyens ældste. De kender skoven bedst, men er for gamle til selv at tage af sted.
Sidste dag på skolebænken falder snakken på skovrydning. ”Hvorfor er skoven vigtig for jer?” spørger en instruktør. ”Den er vores liv,” siger en fyr. ”Her kan vi jage, samle, fiske og finde andre ting.” ”I gamle dage levede man med dyrene,” siger instruktøren. ”Nu forsvinder dyrene, og i fremtiden kan træerne også forsvinde.” ”Hvad skal vi gøre, når firmaerne kommer? Vi er magtesløse,” siger en mand. ”I kan tale med os og henvise til jeres kort.”, bliver der svaret.
De har nu lært at bruge teknologien, og efter at landsbyens ældste har godkendt deres skitsekort over skoven, drager de ud i grupper. De skal finde koordinaterne på de vigtige steder og grænser i skoven. I skoven findes et virvar af liv. Rundt om Manga findes grøn mamba, hulepindsvin, bæltedyr, papegøjer, antiloper, skorpioner, peberfrugter og kolanødder. Men Bosoki og de andre er vant til det. De glider nærmest umærkeligt gennem skoven, mens de hugger lianer og krat væk med macheterne. ”Her er en gammel kirkegård,” siger Bosoki og peger. Kirkegården er fra 1946. Dengang levede stammerne helt inde i skoven, uden nogen veje eller anden kontakt med omverdenen. ”Lad os finde koordinaterne,” siger Nzabi.
Regnskovens helligdomme er vigtige, fortæller Bosoki. Skoven gemmer steder, der giver lykke og hjælper, hvis man gerne vil have børn. Der er steder, hvor man kan komme af med statuer og mystiske objekter, der bringer ulykke, men som ikke må smides ud. Krokodillen er hellig, og uglen har magiske kræfter. Her gror frugter, der kan hjælpe på næsten alt. Og der findes en pygmæ-troldmand i landsbyen, der bare med sin kraft kan slå dig ihjel. ”Jeg elsker skoven, for Gud skabte jorden og skoven,” siger Bosoki. Snart går solen ned. Det er ved at være tid til at vende hjem.
I morgen skal holdet vandre i to dage gennem junglen. De skal gå gennem vand til halsen og sove langt inde i junglen. Men i aften kan de hvile sig i deres hytter. ”Vores fremtid afhænger af det kort, vi laver nu,” siger Bosoki. Han er udmattet, men håbet spiller også i hans øjne. ”Vi kender skoven.” Nu smiler han lidt. ”Så alt bliver godt.”
