Hvorfor fryser det om sommeren?
Når vi kører rundt i vores biler, kan det mærkes i Sydamerika. I Amazonas og Andesbjergene bor mange af Bolivias oprindelige folk. De har det hårdt med de store forandringer i klimaet, som de rige landes CO2 udslip er årsag til.
”Da jeg var barn, var Chilla-floden altid fyldt med vand. Vi har levet af floden siden vores forfædres tid.” Sådan forklarer Don Cenaro Condore Choque. Han er 51 år og bor sammen med sin familie i landsbyen Lacallo San Francisco i Andesbjergene. Men for tre år siden begyndte floden at tørre ud.
Når gletsjerne smeltermmelser
Det er gletsjerne på de høje bjerge, som sørger for, at højsletterne og dalene får rent smeltevand. Nu er gletsjerne begyndt at smelte hurtigere på grund af den globale opvarmning. Når der kommer mindre vand fra gletsjerne, tørrer floderne ud. Det er en katastrofe for de mange indianere, der lever på højsletterne i cirka 4000 meters højde. De er afhængige af naturens forsyninger af vand. De bruger vandet til at drikke og til at vande deres marker i vinterhalvåret, hvor der ikke falder en dråbe regn på de tørre højsletter.
For meget regn betyder oversvømmelser
Det er ikke kun i højlandet, man mærker forandringerne i klimaet. Det gør man også i Bolivias lavtliggende tropiske områder. Her regner det oftere og mere voldsomt. Og der er ofte oversvømmelser om sommeren. Mod nord ligger Beni – et område med regnskov.
Regnskoven i Beni er oversvømmet efter et kraftigt regnskyl
I de sidste år har Beni været oversvømmet. Og de fattige indianske bønder har mistet både deres afgrøder og husdyr.
”I tre måneder boede vi en lejr, før vi kunne vende tilbage til vores landsby,” forklarer Maria Luisa Moreno. Hun er 38 år og har seks børn. De mistede både afgrøder og husdyr, da de var nødt til at flygte fra vandmasserne. De flygtede i en kano. Heldigvis nåede Maria Luisas mand at redde en lille smule såsæd. Den kan de så, når vandet har trukket sig tilbage.
Der følger flere problemer med oversvømmelserne. Når vandet har trukket sig tilbage, er jorden mindre frugtbar. Det er fordi vandet tager nogle af jordens næringsstoffer med sig. Vandet ødelægger også de vilde dyrs levesteder. Og der er færre fugle, fordi de ikke længere kan finde føde i skovene.
For lidt regn betyder tørke
Det er ikke så let at se. Men forandringerne i klimaet betyder også, at vejret bliver varmere. I nogle områder betyder det, at der kommer mindre regn. Det gælder i højlandet og på savannen i det østlige Bolivia. Her er perioderne med tørke hårdere og varer længere. Normalt begynder regntiden i september. Men i de senere år er regnen først kommet i november måned.
”Det er umuligt at skabe noget, der kan holde i lang tid,” forklarer Jesus Roth. Han er mojeño-indianer og bor i landsbyen Los Puentes i det nordlige Bolivia. ”Hvis vi ikke mister vores afgrøder til vandmasserne, dør de i tørken.”
Sult og fattigdom
FN har samlet nogle eksperter i en gruppe, de kalder FN´s klimapanel. De mener, at det er de fattigste mennesker i verden, der rammes hårdest af ændringerne i klimaet. Bolivia er et af de fattigste lande i Latinamerika.
Og de oprindelige folk, indianerne, er nogle af de allerfattigste mennesker. Forandringerne i klimaet betyder større fattigdom. Og mange familier må sulte.
Bønderne dyrker kartofler, majs og bønner. Men de får meget mindre ud af deres jord på grund af tørken. Flere steder er udbyttet kun det halve.
”Det er umuligt at leve af landbruget længere. Vi kan ikke skabe en indtægt. Ja, vi kan ikke engang dyrke nok til at brødføde os selv,” fortæller en kvinde.
Uddannelse og nye afgrøder
IBIS arbejder sammen med lokale organisationer i Bolivia. Et af målene er, at de lokale organisationer bliver så stærke, så der bliver lyttet til dem.
Så kan de forklare, hvilke problemer de har og være med til at finde løsninger. Et andet mål er at give ny viden til folk. De oprindelige folk får mulighed for at deltage i workshops (kurser for voksne). Her kan de fx høre om nye afgrøder. Og de kan lære om andre måder at dyrke jorden på. Metoder som er bedre, når klimaet bliver varmere og mere tørt.