Det skøre vejr.
På en rejse i Bolivias lavland, kommer du igennem mange små landsbyer. Her lever folk af at dyrke jorden. De lever tæt på naturen. De kender vejret og årstidernes skiften. De ved, hvad de skal kigge efter, når de skal så og høste - tror de. For sådan er det ikke mere. Vejret er ikke til at stole på.
Det skøre vejr, som de kalder det, begyndte i 2002. I det område, som hedder San Julian lever bønderne af at dyrke, ris, majs og soja. Men i 2002 kom der ingen regn. Og det gjorde der heller ikke de næste 3 år. Tørken betød, at der blev høstet alt for lidt mad. Folk sultede. Men så pludselig et år kom regnen. Det var i 2006. Beboerne var lykkelige. Nu var vejrets forbandelse overstået. Troede de. Regnen kom, men den stoppede bare ikke igen. Det blev ved med at regne. I San Julian regnede det fx 170 mm på mindre end en time. I store områder gik floderne over deres breder. 1/3 af kommunen blev oversvømmet. Omkring 400 familier, mere end 1000 personer måtte evakueres. De blev hentet i helikoptere og måtte bo i telte i byen i mange måneder. Først da vandet trak sig tilbage, kunne de vende tilbage. Mange havde mistet alle deres afgrøder på marken. Deres huse var ødelagte af vandet. Folk havde ingen mad og ingen penge.
I 2007 skete det samme i andre dele af kommunen.
Regnen kom bare ud af ingenting
I Villa Pampa bor indianerkvinden Felicia Lima sammen med sin mand og deres ni børn. Familien ejer 50 hektar land, hvor de dyrker soja. En dag i februar begyndte det at regne. Regnen var voldsom. Det blev ved med at regne i to uger. Og vandet blev liggende som søer. Her er hendes fortælling:
"Det er tredje år i træk, at vi næsten har tabt al vores høst. Hvor kommer alt det vand fra? Alle mine marker er forvandlet til søer. Regnen kom bare ud af ingenting"
Vi står ved kanten af det, der engang var en sojamark. Nu er det en kæmpestor sø. Kun i kanten kan man se resterne af sojaplanter. Det var sojaen, familien skulle sælge og leve af. På 30 hektarer land med soja er høsten slået fuldstændig fejl. Felicia Lima er fortvivlet over det forandrede klima med så voldsom regn. "Det her tørrer aldrig. Hvordan kommer vi nogensinde til at dyrke vores jord igen? Regnen lader os ikke dyrke vores jord".
En boliviansk ekspert i landbrug siger: ”Det er tid til at finde et alternativ til sojaen. Med den voldsomme regn er det alt for sårbart bare at satse på soja. Det er meget bedre at have mange slags afgrøder og for eksempel også arbejde med kvæg. Hvis regnen kommer, så har folk i det mindste deres dyr. De dør ikke af regnen, ligesom sojaen.” Han anbefaler også nogle beboere at sælge deres land og flytte til områder, hvor der ikke er lige så stor risiko for oversvømmelse.
Men Felicia Lima er ikke overbevist: "Hvem vil købe vores jord, der altid bliver oversvømmet? Hvordan skla vi nogensinde kunne sælge det?"
Et andet sted i Villa Pampa er det rismarker, der er oversvømmet. 60-årige Clementena Potosi er enke. Hun har tabt hele sin rishøst på 5 hektarer jord. Hun står i udkanten af sin rismark i vand til knæene.
”Jeg har grædt så meget over al den elendighed, som det forbandede vand har bragt med sig. Al den ødelagte ris. Det er så ærgerligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden de penge. Skal jeg lægge mig til at dø?"