Brønden tørrer ud
Sidste gang Juan forsøgte at finde vand, gravede han 38 meter ned i den hårde jord. Men han fandt ingen vand. I den gamle brønd er der kun ½ meter vand tilbage. Sådan har det ikke altid været. Da Juan var barn, skulle de ikke grave ret dybt, før de havde vand.
Juan de Dios Cauillo er 65 år og bor i landsbyen Jancomarka i Bolivia. Landsbyen ligger ikke nær ved en flod eller en kilde. Det har aldrig været et problem før i tiden. Dengang faldt der masser af regn, og jorden var nem at dyrke. Der var vand i brønden, som de kunne bruge i de perioder, hvor det ikke regnede.
Sådan er det ikke mere. Luften er blevet mere tør, og det regner meget mindre. Det betyder, at jorden bliver hård. Og når det endelig regner, så fordamper vandet, i stedet for at sive ned i jorden. Ikke så langt væk ligger den store sø Titicaca. Vandstanden i søen er faldet med en meter på kort tid.
Der er for kort tid til at så og høste.
Juan og hans familie er afhængige af vandet. I vinterhalvåret falder der ikke en dråbe regn. Men det er ikke kun vandstanden i brønden, der gør Juan bekymret. Familien kæmper også med tørken. Regntiden begynder normalt i september måned. Men i de senere år er den første regn først kommet i november. ”Jeg er meget bekymret. Hvis der ikke kommer regn, kan vi ikke dyrke kartofler, og græsset visner, så der ikke er foder til vores husdyr,” fortæller han. Mens han taler hakker han i den tørre jord, så støvet står i en sky omkring ham. Når det er tørke, kan Juan hverken så kartofler eller quinoa. Og hvis han sår for sent, kan han ikke nå at høste, før det bliver vinter. Det er et stort problem.
Hvad er quinoa?
Quinoa er en plante, som især dyrkes i højlandet i Peru og Bolivia. Her har den været dyrket gennem 6.000 år. Det er en meget hårdfør plante. Det er mest frøene, man bruger. De er meget sunde. Men bladene kan også bruges som salat.
Juan vil blive ved med at være bonde
Men Juan giver ikke op. Han har levet som bonde hele sit liv. Det ville ikke være let at flytte til byen og begynde et nyt liv. Derfor beder Juan til den Almægtige om, at der snart må falde noget regn. Så kan han få kartoflerne i jorden og nå at høste, før vinteren kommer. ”Ellers må vi leve af vandet i Titicaca-søen. Det er salt, men hvad skal vi ellers gøre?” Spørger den gamle mand og slår ud med armene. ”Vi skal jo have vand at drikke.”