Klimaet tvinger folk til at udvandre.
Forestil dig at du må forlade din familie og dine venner, fordi klimaet ændrer sig. I Mellemamerika er det virkeligheden for mange fattige mennesker. De må flytte til nabolandene for at skaffe mad til deres familier.
”Jeg tror, verden er blevet gammel.”
Verdens oprindelige folk bliver hårdt ramt af klimaforandringer, fordi de lever tæt forbundet med naturen. ”Alt er ødelagt. Vi fik skoven af vore forfædre. Jeg nåede at opleve den, men det kommer mine børn ikke til. Det har jeg det dårligt med”, siger Alejandro Becker, en Miskito-indianer, som har boet i skoven i hele sit liv.